Ind- og udmeldelse
Procedure for optagelse og indskrivning:
Når man ønsker at indskrive sit barn på Voldumegnens Friskole, retter man henvendelse ved at ringe til skolens kontor på 60 60 94 56. Man aftaler herefter et møde, hvor barnet deltager med skoleleder.
Ved mødet informeres om skolens tilbud og faciliteter, og der udveksles gensidige forventninger. Skolelederen kan her bede om tilladelse til at indhente yderligere informationer fra en evt. afgivende skole eller daginstitution.
Efter første samtale overvejer forældrene et par dage, om friskolen er et tilbud for Deres barn, og skolelederen har mulighed for evt. at indhente supplerende oplysninger. Alt sammen med henblik på at sikre, at skoletilbuddet er det rette.
Tilmeldingsskema udleveres på kontoret.
En forudsætning for optagelse er, at forældrene erklærer sig enige i skolens værdigrundlag, og aktivt vil tage del i skolens liv.
Elever der ønskes tilmeldt, hvor eleven har mere end 1 år til skolestart, kan aftale en forhåndstilmelding med skolelederen. Vi vil generelt anbefale, at skrive børnene ind i god tid, gerne flere år før skolestart. Ca. 9 mdr. før skolestart bliver forældre og barn så kontaktet for at aftale tid til en samtale som ovenfor beskrevet.
En friskole er i modsætning til en folkeskole ikke forpligtet til at modtage alle de elever, der måtte ønske at gå på skolen.
Elever optages i den rækkefølge, de er indskrevne med tilhørende betaling.
I forbindelse med indskrivning, betales indskrivningsgebyr på 500,00 pr. barn, som ikke refunderes ved endt skolegang.
Der skal ligeledes indbetales et depositum senest d.1. marts det år, hvor barnet starter i skole. Såfremt indskrivning foregår efter d.1. marts, indbetales depositum sammen med indskrivningsgebyret.
Depositum udgør kr. 1.400,00 pr. barn, som tilbagebetales når eleven forlader skolen. Der kan dog ske fradrag for skyldige skolepenge, SFO/klub-bidrag, bortkomne bøger mv.
Man er naturligvis altid hjertelig velkommen til at kontakte skolen og aftale tid til en uforpligtende snak/besøg på skolen for at danne sig et indtryk af skolen og dens daglige rytme.
Procedure for udmeldelse
Skole
Udmeldelse skal ske skriftligt med 2 måneders varsel til den 1. i en måned. Der vil således blive opkrævet skolepenge for 2 måneder udover den måned opsigelsen meddeles.
Voldumegnens Friskole kan ligeledes vælge at udmelde et barn, hvis det er skolens opfattelse, at Voldumegnens Friskole ikke er det rigtige tilbud til barnet og dets forældre.
SFO/klub
Hvis man ønsker at udmelde sit barn af SFO eller klub, er udmeldelsesfristen 1 måned til udgangen af den måned opsigelsen er modtaget i. Dvs. udmelder man eksempelvis sit barn d. 15/4, er barnet udmeldt pr. 1/6.